Vi er en af fire, som er udpeget som Magento partner i Baltikum, og vi er den eneste partnervirksomhed for Magento, som baserer sig på estisk kapital.
Lumav
Vi tilbyder analyse og udførelse af brugergrænseflade, teknisk analyse og udførelse af samme. Samt service og udvikling orienteret mod analysebaseret vækst. Vi er en af fire, som er udpeget som Magento partner i Baltikum, og vi er den eneste partnervirksomhed for Magento, som baserer sig på estisk kapital.
Virksomheden har allerede ti års erfaring i programmering af lager-, produktions- og bogføringssoftware og i skabelsen af forskellige grænseflader. Vi klarer selv den vanskeligste tekniske udfordring i e-handel.
Vision
Vores vision er at være en af de førende udbydere af e-handelsløsninger i Norden.
Mission
Sikring af vækst og effektivitet i kundens netbutik samt at være en for vores kunder troværdig udviklingspartner, der tænker med kunden rent forretningsmæssigt og er i besiddelse af stor teknisk styrke.
Værdier
I sit arbejde tager Lumav afsæt i tre grundværdier:
Resultatskabelse – vi tænker i samarbejde med kunden, hvordan målene skal nås. Vi skaber e-handelsløsninger, der er fokuseret på vækst.Omtanke – vi tager os af vores kunder, partnere og medarbejdere.
Uddannelse – vi holder os ajour med trends inden for e-handel, og vi er altid åbne for at lære noget nyt. Vi skaber resultatskabende processer, så vi kan leve op til forventningerne fra vores kunder og ansatte.
Holdet
Enhver virksomheds styrke er holdet, der står bag den. I teamet bag Lumav forenes både forretningsmæssig, skabende og teknisk kompetence. Vores team omfatter en leder med 15 års erfaring inden for teknisk skabelse af netbutikker. Vores udviklere har arbejdet med Magento siden 2013. Der er også designkompetencer i huset.
Vi anstrenger os for, at alle på holdet har en god uddannelse og motivation, og er overbeviste om, at de har gode betingelser for udførelse af arbejdet.
Historik
Lumav Commerce OÜ (oprindeligt Aedes Web Solutions) blev grundlagt i 2009 af Silver Kallas, som ønskede at bruge sine fem års erfaring med udvikling af økonomisoftware i en egen virksomhed. De første fire år fortsatte vi med at udvikle økonomisoftware, skabe netbaserede infosystemer og interface til forskellige platforme og software.
Gennembruddet for det lille firma med fem ansatte kom i 2013, hvor vi lavede den første netbutik på Magentos platform, og vi forstod, at det var den, der bedst passer til en ambitiøs e-handelsløsning. Lumav begyndte i 2015 at fokusere kun på bygning af netbutikker, og dermed begyndte en hurtig vækst, der har varet til i dag. I løbet af de følgende fire år voksede teamet fra fem til 30 medlemmer, og takket være den hurtige vækst blev virksomheden fire gange udnævnt til Gazelle af den estiske erhvervsavis Äripäev.
Vi gjorde det til en prioritet at lære Magentos platform at kende, og i 2015 modtog vi de første certifikater. Det daværende Aedes var en af de første udviklere i Estland, som begyndte at udvikle netbutikker til den nye Magento 2-platform.
I 2018 anerkendte Magento Lumav Commerce som sin officielle partner. Som resultat af en strategisk proces besluttede vi samme år at bevæge os i retning af at også være noget mere end blot en partner med gode tekniske løsninger. Derfor tilbyder vi også rådgivning om strategisk udvikling af den digitale forretning med henblik på at opfylde virksomhedens forretningsmål. Vi kan med stolthed kalde os for et agentur, der tilbyder helhedsydelser inden for e-handel.
Om Lumav
Navnet Lumav Commerce kommer af det estiske tillægsord “lummav”, der betyder noget godt, der er hemmelighedsfuldt, uforklarligt og vidunderligt. Ordet bruges meget i eventyrene til at beskrive følelser hos mennesker, der uventet oplever noget ekstraordinært smukt, som også ændrer deres liv i en god retning. Ofte forbindes det med et mystisk lys, og hvis man leger videre med ordene, kan man sige, at “lumav” betyder “strålende af vidunder”.